søndag den 8. juni 2014

Magien føles helt virkelig
Maj 2014 af en anonym blogger

Jeg har altid haft en svaghed for Harry Potter-filmene. Dog har jeg aldrig haft tålmodigheden til at sætte mig ned og læse bøgerne, som filmene oprindeligt er baseret på. Jeg tror det lige så meget er, fordi jeg synes, at skuespillerne i filmene er helt fantastiske. Jeg er vokset op med Harry Potter-filmene igennem hele mit liv, og jeg har set hver og en op til flere gange. På den måde har jeg også knyttet et form for bånd til personerne i filmene, og jeg føler mig derfor tryg, når jeg sætter mig til at se f.eks. Harry Potter and the Deathly Hallows. Jeg har på mange tidspunkter undret mig over, hvorfor jeg er så vild med Harry Potter. Normalt er jeg aldrig til fantasy genren. Jeg synes blandt andet, at film som Ringenes Herre er dødsyge. Men jeg bliver på en eller anden måde altid glad, når jeg ser Harry Potter, og filmene minder mig om min barndom. Hele det univers, som er i filmene, har jeg svært ved at forstille mig ikke findes. Når min forbundethed til filmene er så tæt og virkelig, så har jeg på en måde en idé om, at Hogwarts findes. Selvom det selvfølgelig ikke gør. Men eftersom Harry Potter er blevet så stor i hele verden, så er det næsten svært at tro, at det hele bare kan være en stor løgn. Apropos det at Harry Potter er så kendt verden over, så er det da utroligt, at en så uvirkelig historie kan have så stor en plads i de fleste menneskers hjerter. Det handler i princippet bare om en teenager, der siger nogle mærkelige ord og har en stav, der kan trylle, og en kost, han kan flyve på. Jeg tvivler på, at J. K. Rowling, som har skabt hele universet, troede på, at hendes bøger ville blive så stor en succes. Lige i dette øjeblik, hvor jeg sidder og skriver om mine yndlingsfilm, så får jeg helt lyst til at se dem fra en ende af og dermed genopleve min barndom.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej

    Efter at have læst dit indlæg fik jeg selv helt lyst til at gense Harry Potter-filmene, der også er nogle af mine yndlingsfilm; et vindpust fra en nærmest glemt barndom. Selvom det er længe siden, jeg har set dem, oplever jeg også, at filmene næsten føles ”virkelige.” Du skriver, at ”Når min forbundethed til filmene er så tæt og virkelig, så har jeg på en måde en idé om, at Hogwarts findes.” Hvor har jeg ikke mange gange selv haft den følelse. Eksempelvis var jeg overbevist om, at jeg på min 11 års fødselsdag ville modtage et optagelsesbrev fra Hogwarts. – Hvilket jeg desværre ikke gjorde. Som en form for erstatning har jeg været frivillig på Harry Potter Festivalen her i efterårsferien. Endnu et eksempel på en oplevelse, hvor magien føltes virkelig.
    Så med denne magiske oplevelse i baghovedet vil jeg takke dig varmt for dit indlæg. Det gav mig lyst til at genoplive magien, som man så tit glemmer blandt matematikafleveringer og vasketøj.

    Magiske hilsner
    Sofie

    SvarSlet
  3. Jeg har det på helt samme måde som dig, jeg er også vokset op med Harry Potter-filmene og har altid fundet dem fascinerende, har dog heller aldrig haft tålmodigheden til at læse bøgerne. Har også altid følt mig tryg ved at se dem og har flere gange taget mig selv i, at sidde og snakke med personerne i filmene, og sådan fortælle dem hvad de ikke skal gøre, for jeg ved jo hvad der sker og alligevel formår jeg altid, at blive ligeså forskrækket som var det første gang jeg så filmen, når det så sker. Det du siger med at det næsten føles som om Hogwarts findes, den følelse har jeg også nogle gange, bl.a. fordi der er lavet så mange film og man følger ligesom deres liv og ser hvordan de udvikler sig og bliver ældre, derfor kan det være svært ikke at tro på det er virkelighed.

    SvarSlet