Lad os bryde stilheden
Maj
2014 af Katrine Hübertz
Jeg
er inspireret af en mand, som døde i al for ung en alder. En mand, som skulle være
med til at tage låget af samfundets tabuer og bryde stilheden. For hvis der var
noget, han kunne, så var det at argumentere for, det han troede på. Jeg har
været inspireret af den mand siden 9. klasse, hvor jeg i dansk eksamen var så
heldig at trække genren essay. Jeg
ledte mange steder efter det helt rigtige værk, som jeg skulle præsentere til
eksamen. Og det var som kærlighed ved første blik, da jeg faldt over Dan Turèll
og hans essay ’De fremmede’. I essayet graver han ned i en af landets tabuer
omkring befolkningens syn på de såkaldte fremmede.
Han underbygger, at vi alle er flygtninge i en eller anden forstand. Jeg
beundrer, at han træder frem og gør oprør mod samtidens gængse opfattelser af flygtninge
og fremmede. For hvorfor pokker er det, at vi som mennesker har skabt et samfund,
hvor menneskets værdi ofte afhænger af, hvor man er fra i verden? Verbet Afhænge er med vilje i præsens for denne
opfattelse præger stadig vores samfund. Vi er alle mennesker af kød og blod,
det er blot vores gener, som udtrykker forskelligheder. Jeg kan bide mig selv i
tungen ved tanken om, hvor mange gange jeg har beklaget mig over den
uretfærdighed, jeg mener, jeg har mødt i livet. Jeg beklager mig over
intetsigende beslutninger, imens der er mennesker, som blot kæmper for accept i
deres eget land. Set i det store perspektiv, så har jeg intet at beklage mig
over. Jeg må nok hellere stoppe op en gang imellem og fryde mig over, hvor
heldig jeg egentlig er. Alle mennesker må vel i en eller anden henseende
fundere over livet, se dets mangler og opdage, hvilke begrænsninger denne
opfattelse har skabt i livet. Lad os netop se frem til en forbedret tilværelse,
for den er i sigte. Vi er på rette spor. Vi må indse, at der kun er én race –
den menneskelige – og at vi alle tilhører denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar