Når virkeligheden bliver vist på film
Maj 2014 af Bolette Hilbert Jacobsen
Vi bliver hver dag påvirket af alle de forskellige indtryk, som vi oplever, og nogle indtryk sætter deres præg på vores sjæl, fordi vi fx synes, det er spændende, eller fordi vi føler medfølelse med vore medmennesker. Jeg synes især, at det er film om social arv, som påvirker mig – positivt. Film som Råzone fra 2006 eller Submarino fra 2010, hvor vi ser hvordan flere danske unge lever, og hvordan alvorlige sociale problemstillinger har indtaget ungdomslivet, folkeskolerne såvel som uddannelsesstederne. Det får mig til at tænke over, hvordan mit liv kunne have endt, hvis jeg havde taget andre beslutninger i livet, og hvordan mine tidligere venner, hvis liv jeg igennem de sidste par år har set smuldre mellem hænderne på mig, måske blev presset ud i de forfærdelige liv, som de nu har svært ved at komme ud af. Når jeg ser filmene, får jeg en fornemmelse af at føle mig heldig, heldig fordi jeg har sådan et godt liv med den rigtige omgangskreds. Der er scener i filmene, hvor jeg ikke har lyst til at kigge, fordi følelsen af at være mundlam rammer mig hårdt. Jeg kan dog alligevel aldrig lade være med at knibe en tåre, når jeg ser, hvor godt det går dem i det ene minut, men dog er det gode næsten altid væk øjeblikket efter, og de står igen i lort til halsen. Jeg tror, at det er sundt for danskerne, at vi har film som Råzone og Submarino.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar