søndag den 8. juni 2014

12 Years A Slave – den mest betydningsfulde film nogensinde
Maj 2014 af Muna Liibaan Abdulle
Filmen 12 Years A Slave fra 2013 er en øjenåbner for os alle - selv den mest snæversynede del af befolkningen. Den virkelig barske film har sat sit præg på den unge generations tankegang, da den er med til at vise, hvordan realiteterne var for mange afroamerikanere under slaveriet i USA i det 18. århundrede. Filmen har påvirket sit publikum således, at de føler både medfølelse og skam, hvilket kan være med til at forhindre fremtidige påføring af lidelser af racistiske årsager.
Jeg har oplevet, at denne film har haft stor betydning for mit syn på afroamerikanerne samt på de hvide amerikanere. Filmen har også været med til at give mig et indblik i, hvorledes racismen er skruet sammen, og den har fået mig til at afsky dele af den verden, vi lever i. Det er utrolig sårende, at mennesker ikke noget før har lært betegnelsen accept. Det er faktisk utrolig vigtigt at kunne acceptere hinanden i et samfund uanset, hvor forskellige man er både psykisk er fysisk. Det er modbydeligt at tænke på, at nogle mennesker ikke blev accepteret i samfundet på grund af noget så ligegyldigt som en ansigtsfarve.
12 Years a Slave er ikke bare en film, den er begyndelsen på en samtale, vi burde have med både hinanden og os selv. Det er på tide, at hvide mennesker overalt anderkender den frygtelige forbrydelse, der blev begået af deres forfædre i stedet for at snige sig udenom. Personligt synes jeg, at man går glip af noget, hvis man undgår filmen, fordi det er den første film, der er så hudløst ærlig om slaveriget i Amerika. Den er så hudløst ærlig, at den ligefrem får mig til at føle ubehag, mens jeg ser den, og den lægger ikke skjul på noget som helst overhovedet – hvilket også er med til, at den fremstår som en meget barsk film. Men skyldfølelsen skal ikke forhindre os i at se den, da jeg ærlig talt må indrømme, at denne film både har ændret min tankegang og min væremåde.

3 kommentarer:

  1. Misfortolkning.

    Som du selv skriver det, er 12 Years A Slave en super fantastisk film, der giver en del stof til eftertanke. Jeg synes selv det var en forfærdelig måde afroamerikaner, og sorte generalt, blev behandlet. Jeg er også enig i, at vi alle skal lære noget af fortiden og ikke bare gemme den væk. Jeg er dog ikke enig i din holdning til nutidens hvide mennesker. Jeg mener ikke, at de sniger sig uden om fortiden, jeg mener derimod, at det er deres måde, hvorpå de tager afstand til behandlingen af afroamerikanerne. Behandlingen af afroamerikanerne skete i 1800-tallet, hvor ingen af nutidens hvide levede. Derfor tror jeg deres skyldfølelse er blevet misfortolket. Jeg tror deres skyldfølelse, bunder i det samme som din; at man dengang, kunne behandle andre mennesker sådan. Nutidens hvide, har et helt andet syn på afroamerikaner, og sorte generalt, og skyldfølelsen handler måske også om, at de har det så godt nu, når andre havde det så dårligt dengang. Selvom det ikke er alle der kender ordet ’accept’ af andre mennesker, kan man ikke tage alle over én kamp, mange er åbne for- og acceptere alle andre mennesker, end kun dem i deres omgangskreds. Dermed ikke sagt, at verden er perfekt nu, jeg ved godt der er langt vej igen, men jeg er sikker på vi nok skal nå dertil i fællesskab, det er nemlig ikke kun de hvide, men folk verden over, der skal stå sammen. Når det er sagt, er jeg klart enig i, at 12 Years A Slave, er et skub i den rigtige retning.

    SvarSlet
  2. Jeg synes det en super god indlæg, og jeg er også enig med dig lang hen af vejen. Den måde afroamerikanerne blev behandlet i 1800-tallet er grufuldt, og det er skræmmende at tænke over, at man har behandlet andre mennesker sådan. Ingen burde tage et andet menneske som slave. Jeg er derimod ikke enig med at nutidens hvide prøver, at fortrykke og snige sig uden om fortidens begivenheder, men at de tager afstand fra det. De levede jo ikke i 1800-tallet, og det svært for dem, at forstå fortidens hvide overgreb på slaverne. Nutidens hvide har jo et helt andet syn på slavetiden, som der i bund og grund minder om din. Ja der findes stadig nogle mennesker der ikke kan acceptere et anden mennesker begrund af hudfarven, men samtidig er der jo flere som der stadig har en åben tankegang, og er ligeglad med ens hudfarve. Filmen 12 Years a slave udstiller et hudløst ærligt billede af slavetiden, og sætter fortidens hændelser under debat. Jeg synes selv at det en sørgelig og deprimerende fortid, og er glad for at emnet er blevet taget op i nutidens film.

    SvarSlet
  3. Hvilken film har du set?
    Til at starte med, så jeg ikke virker helt så angribende og fjendskt: Godt at du føler du har fået noget værdigfuld ud af filmen. Personligt mener jeg dog langt fra at 12 years as a slave er i nærheden af den perle i filmhistorien du gør den ud til at være. For eksempel mener jeg, at den samtale du snakker om at begynde har været i gang længe, specielt hos den unge generation. Der er højst tale om et komma i denne. Der er i forvejen utroligt mange film der viser ikke kun den brutale behandling af slaverne, men også den nutidige racisme- f.eks. American history X, som varmt kan anbefales.
    Racisme er helt sikkert stadigvæk et seriøst problem i mange lande den dag i dag. Men det der er brug for er uddannelse og oplysning af begge parter, ikke at forsøge at påtvinge ”de hvide amerikanere” skam for noget der skete for to hundrede år siden. Faktisk blev jeg ret forarget over at du lader filmen påvirke hvordan du ser på ”de hvide amerikanere”. Hvis du lader en Hollywood film påvirke hvordan du ser en gruppe mennesker, bidrager du så ikke selv til problemet med racisme den dag i dag?

    SvarSlet