Du er nøjagtigt, hvad dette
samfund behøver
Maj 2014
af Mie Østergreen Sørensen
Det er den sætning, jeg efterhånden hører mere og mere, jo
ældre jeg bliver, og jo længere jeg kommer med mit liv. Jeg fik engang stukket
en bog i hånden med titlen De Hvide Mænd (skrevet af Kenneth Bøgh
Andersen i 2003). Jeg vil være ærlig og sige, at jeg aldrig har været vild med
at skulle bruge tid på at sidde og læse side efter side, lige til ens øjne
begynder at gøre ondt. Man mister koncentrationen, og man bliver ofte nødt til
at bladre et par sider tilbage, fordi ens tanker har været et helt andet sted.
Men lige nøjagtigt denne bog og denne ene gang fik mig til at indse en masse
ting. Samfundet. Fremtiden. Karakterer. Forventninger. Ambitioner. Vi er nået
til en tid, hvor samfundet har udviklet sig til noget, der snart ikke har plads
til nogen, der besidder fejl. Virker beskrivelsen bekendt? ”Den 21-årige Edward har altid været den bedste. Men en
dag vender alt, han føler, der er noget galt med det overkontrollerede samfund,
han lever i. Han kan til sidst ikke koncentrere sig, selv ikke om sin skole,
selvom den er afgørende for hans fremtidige eksistens.” I denne bog
forklares det, hvordan livet bliver planlagt på forhånd for hver enkelt
individ, og hver gang man prøver at gå til højre, hvor alle andre går til venstre,
bliver man guidet tilbage i flokken igen. Perfektionisme, tilpasning, egoisme
og brud på de faste rammer er kun en lille del af de emner, jeg kommer i tanke
om, når jeg læser denne bog. Man kan ikke gøre samfundet til et sted, som kun
man selv synes er retfærdigt. Skal man vurdere folk på deres faglige
færdigheder, eller er der i virkeligheden noget andet, der er meget mere værd?
Der er ikke noget konkret svar. Det er op til os selv at finde ud af. Men én ting
spekulerer jeg dog stadig over: Har samfundet dræbt teenageren?